Kom og smag forskellige æblesorter. Det er æbletid, så vi samler og smager på flere forskellige sorter. Kom og smag tørrede æbler og vær med til at koge æblegrød. Hvis du har lyst til selv at samle æbler, så klik ind på '.
Byhaver og grønne byrum' under Smag på Aarhus, og vælg kategorien 'æblelunde'.
Frøbibliotek og Plantebibliotek er åbne tirsdage sammen med planteværkstedet.
I Frøbiblioteket kan du låne og aflevere frø. Du må godt tage frø med hjem uden at indlevere, ligesom du gerne må aflevere frø uden at låne. Og du er altid velkommen til at hjælpe med at ordne og pakke frø.
I Plantebiblioteket kan du låne en potteplante. Hver plante har sin egen lille bog, der følger med planten, så vi kan dele historier om vores liv med grønne vækster.
Du finder Verdensrummet på niveau 0, under caféen ud mod den store blå kran.