Vil du gerne mødes med andre i et læsefælleskab, om klassikeren "Arsène Lupin - gentlemantyv"? For dernæst at følges ad i teatret, for at se teksten fortolket som en forestilling?. Så er Litterært teater noget for dig.
Mariagerfjord Bibliotekerne og Himmerlands Teater tilbyder igen Litterært Teater, hvor de gode oplevelser og samvær omkring litteratur er i højsædet.
Når vi mødes om bogen, vil vi lave nedslag i værket og vende de tanker, vi har gjort os undervejs. Vi skal naturligvis også kigge på forfatteren og hans samtid.
Vores bogsnak giver os en grundforståelse, og tilføjer en ekstra dimension, når vi sammen skal opleve forestillingen.
Franske Maurice Leblanc skabte Lupin-serien som modstykke til engelske Sherlock Holmes. Lupin er en både charmerende, vittig og intelligent mestertyv. Modsat Holmes bruger Lupin altså sin geniale hjerne til at udtænke og begå forbrydelser.
I bogen "Arsène Lupin - gentlemantyv" er de første ni fortællinger om Lupin, gentleman og mestertyv, blevet samlet i én bog.
Historierne om Arsène Lupin er for nyligt blevet aktuelle igen med en filmatisering.
Praktisk info
Litterært Teater er et samarbejde mellem Himmerlands Teater og Mariagerfjord Bibliotekerne.
Vigtige datoer
- 14. oktober: Tilmeldingsfrist. Samme dag vil du kunne hente bogen på Hobro Bibliotek.
- 12. november kl. 19-21: vi mødes på Hobro Bibliotek til en snak om bogen.
- 19. november kl. 18.45: vi mødes ved Hobro Bibliotek og følges i teateret til forestillingen.
Entré: 245 kr