Højtlæsningspodcast med fanfiction.
EN HØJTLÆSNINGSPODCAST
Vennerne Jan & Jannik har læst fanfiktion og andre sløjt skrevne historier i fem år og har flere hundrede podcast-afsnit bag sig. De er dog ikke færdige med at grine af hinanden - eller de unge forfatteres vanvittige historier. På denne aften kommer SLØJTLÆSNING forbi OFF THE RECORD, og optager et LIVE afsnit, hvor de sammen med publikum vil kæmpe sig vej gennem en sløjt skrevet fanfiktion.
Normalt i SLØJTLÆSNING ville Justin Bieber, Harry Styles og Citybois vente om hvert et gadehjørne, men til denne særlige Halloween-special er det Grev Dracula og ham varulven fra Twilight. Kom med ind i en verden af fanfiktion og noveller fundet på nettet, hvor kun fantasien og grammatiske evner sætter grænsen for, hvad der kan ske. Spænd sikkerhedsselen og slet dit personnummer - for det bliver rigtigt, rigtigt mærkeligt.
Entré: 60 kr