Hver søndag har veteraner og deres pårørende samt politibetjente mulighed for at spille floorball hos TSG Floorball i Ejegodhallen og DU er inviteret.
Tilbuddet faciliteres af Thomas og Sara, der til daglig er floorballinstruktører i foreningen TSG Floorball Fighters. De har haft holdet siden start og er derfor velkendte ansigter i hallen.
Niveauet skal du ikke tænke på - det er nemlig for alle og træningen vil foregå i trygge rammer med fokus på fællesskabet.
Som regel varmer vi op og inddeler os dernæst på to hold. Vi spiller 2-3 kampe og nyder pauserne derimellem med kaffe og kage. Hvis ikke du har lyst til at spille med, er du mere end velkommen til at kigge ind, vi kan sagtens bruge en til at styre måltavlen og det er altid hyggeligt med en ekstra rundt om kaffebordet.
Til tilbuddet findes en messengertråd, som du med fordel kan komme med i. Her spørger Sara ind til hvor mange der kommer fra gang til gang og orienterer, hvis der er ændringer.
Tilbuddet er ikke bindende.
Medbring indendørs sko og drikkedunk.
Skal du med første gang, så tager veterankoordinator Camilla hjertens gerne med for at introducere dig til tilbuddet.
For at høre mere om aktiviteten, så kan du kontakte os her:
Sara Aimi Christensen
Træner TSG Floorball
Telefon: 29 84 06 81
E-mail: tsg-floorball-fighters@hotmail.dk
Camilla Munkholm Jensen
Veterankoordinator
Telefon: 25 18 03 79
E-mail: cmje@guldborgsund.dk
Tilbuddet startede ud som en del af Bevæg dig for livet i 2022, og er i 2024 overgået til at blive en del af DIF Soldaterprojekts Safe Zones, som du kan læse mere om på siden her
Gratis