Nu arbejdes der igen i den gamle smedje. Tag på søndagsudflugt til Reerslev, og oplev smeden i fuld gang med at forvandle jern til nyttige genstande - og hør historien om livet og dagligdagen i gamle dage hos landsbysmeden i Reerslev.
At besøge den gamle smedje er altid interessant; her træder du ind i en helt anden tidsalder. - For nogen vækker det minder, og for andre giver det et indblik i det gamle håndværk.
Vi ved ikke helt hvor gammel smedjen er, men vi kender de gamle smede helt tilbage til 1803, og i smedjen findes værktøj som er over 100 år gammelt, og alt står urørt, som da den sidste smed stoppede i 2006.
Fri entré.
Fri entré