Gi' hvad du har. Ta' hvad du kan bruge. Medbring det legetøj du ikke længere leger med, men som er for godt til at smide ud og som du gerne vil give væk. Nu har du chancen for at bytte det til lige det legetøj, du gerne vil have ved Børnebyttemarkedet.
Når du kommer, står der venlige voksne, der hjælper dig med at placere tingene på det rette bord. Medbring ikke ødelagte ting. Derefter kan du frit tage de ting, som du har brug for. Du må tage lige hvad du vil! Der er ingen faste regler for, hvor meget du må tage. Du giver det, du kan, om det er to eller tyve stykker, så kan du tage, hvad du har brug for. Det er dog ikke i orden at hamstre (det betyder tage en hel masse, så der ikke er noget til andre). Når dagen er ovre, afleveres resten til Mødrehjælpen.
Hvorfor skal jeg bytte og ikke sælge? Fordi du kan blive lige så glad for en dukke, du har byttet, som en du har købt og så kan du gøre andre glade med dit legetøj.
Fri entré