Kunsthåndværkermarked i Latinerkvarteret i V. Strandgade i Ringkøbing.
I påsken, pinsen og hen over sommeren rykker mange af områdets kunsthåndværkere og designere til den hyggelige by Ringkøbing for at deltage på det populære Kunsthåndværkermarked.
Vester Strandgade danner rammen for markedet, hvor du i ro og mag kan få en god snak med kunstnerne og se det spændende udvalg af design, kunst og kunsthåndværk.
På Kunsthåndværkermarkedet i V. Strandgade kan du opleve håndlavede smykker, malerier, keramik, trævare, skulpturer og meget mere.
Entré er gratis.