Holbæk rummer mange gode muligheder for kunstoplevelser i det offentlige rum. For at komme rundt til et udvalg af dem, springer vi på cyklen og indbyder til cykeltur til et udvalg af både kendte og glemte kunstværker.
Rundvisningerne "Kunst på cykel" omfatter et udvalg af Holbæk Arts gavl- og vægmalerier men også andre af Holbæks øvrige kunstværker i det offentlige rum. Se eller gense søjlen med busten af Frederik VII i Bysøparken eller Olafur Eliassons "5 Dimensional Pavillon" i Strandparken.
Tid og sted:
Onsdag den 12. juni kl. 19.00 til ca. 21.00
Søndag den 8. september kl. 15.00 til ca. 17.00
Pris kr. 90 pr. person. Børn og unge under 18 år gratis.
Tilmelding på info@holbaekart.dk, senest dagen før.
Turen starter ved Benedicte Bjerres nye værk ved den tidligere Østre Skole, Tidemandsvej 1.
Der cykles i et tempo, så alle kan være med.
"Kunst på cykel" opstod da Tour de France kom til Holbæk i juli 2022, og der som optakt blev arrangeret to rundvisninger med støtte fra Holbæk Kommunes "gule folkefest pulje". Vi fortsætter det gode initiativ.
Entré: 90 kr