Åbent hus.
Har dit barn svært ved at læse? Så er han/hun ikke alene. 15% af de danske skolebørn har læseudfordringer, og mange af dem har mistet læselysten. Et forløb med Holstebro Biblioteks læsehund kan være med til at give dit barn lysten til at læse tilbage.
Vores læsehund, Chili, er en venlig og børneglad hund, der lytter tålmodigt og interesseret til alverdens historier. Den skaber en positiv og anderledes læseoplevelse, og resultatet er øget læselyst og selvsikkerhed.
Tilbuddet 'Læsehund' er til børn i 1.-5. klasse, som har knækket læsekoden, men som er udfordret og mangler motivation til at træne læsningen.
Du kan møde Chili og dens ejer Mona, som tager imod alle spørgsmål om læsehunde, og om dit barn kan få mulighed for at deltage i et forløb.
Arrangementet er lavet i et samarbejde mellem Læsehunde, Fonden for Socialt Ansvar og Holstebro Bibliotek.
Gratis - mød bare op.