Et kursus for dig der vil op i et større format, og har brug for intro til klargøring af print-fil i Photoshop til at køre serigrafifilm ud.
Denne Masterclass er til dig som:
Allerede har været på introkursus og har en del erfaring i Serigrafi
Vil op i et større format, men har brug for vejledning til det.
Har brug for intro til klargøring af print-fil i Photoshop til at køre serigrafi film ud.
Underviser: Bertil Trolle
Denne Masterclass er på 1 dag og du vil først og fremmest lære, hvordan du klargør din print-fil i Photoshop, som går ud på at justere rasterne i dit billede, så det er klar til at trykke til allersidst.
Derefter vil du blive undervist, hvordan man montere og bruger en stor ramme på vores trykbord. Det vil sige du vil blive vist hvordan vores sug fungerer og hvordan man trykker med en stor ramme. Vi kommer til at bruge en på forhånd klargjort ramme. Til sidst vil du blive introduceret i hvordan man bruger belysningsbordet, da det fungerer lidt anderledes med de store rammer.
Vigtigt! På denne masterclass kommer du ikke til at trykke dine egne motiver, men med en på forhånd belyst ramme. Ideen er at du vil blive gjort klar til, at du på egen hånd kan komme og belyse og trykke med de store rammer.
Hvad skal du medbringe ?
En bærbar computer med Adobe Photoshop (hvilken som helst version er god)
Et billede med, som du kan bruge, når du bliver undervist i at klargøre din printfil til filmudkørsel, og som du kan bruge, når du på egen hånd skal trykke.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til : bertiltrolle@gmail.com.
Pris: 540 kr