Allehelgens søndagSøndag den 3. november er det Allehelgens søndag. Således er der i det sene efterår en særlig og stemningsfuld helligdag i kirkeåret, hvor man mindes alle, som er døde.
Den er viet til erindringerne om dem, man holdt af, og ønsket om fred i Guds evighed. Helligdagen bliver markeret ved en eftermiddagsgudstjeneste i Stege Kirke kl. 16.00. Salmerne og prædikenen vil være tilrettelagt med henblik på de tanker, som opstår når noget betydningsfuldt ændrer sig og følgeskabet gennem livet slutter. Deltagere i gudstjenesten har mulighed for at få navnene på deres afdøde læst op under den mindeandagt, som er lagt ind i gudstjenesten. Der vil samtidigt blive tændt lys, for dem som bliver mindet. Efter gudstjenesten kan pårørende besøge kirkegården og sætte blomster eller lys på gravene.