Jørgen Binzer er en mand med et liv, der i høj grad har været fyldt af oplevelser og usædvanlige opgaver. Han blev født i Skotland i 1927 af danske forældre. I 1950 deltog han som løjtnant i den engelske hær i Koreakrigen.
Efter hjemkomsten blev han forfremmet til kaptajn, flyttede til Østrig, arbejdede i sikkerhedstjenesten, kom langt senere til Danmark og blev selvstændig i oliebranchen, før han uddannede sig til tolk og rejste jorden rundt som dette i mange år. Kort fortalt! Der er masser af historier at tage fat i - og Jørgen Binzer er en engageret fortæller. Husk tilmelding senest søndagen før til Poul Sørensen, lundsvej9@gmail.com / 24 44 75 78.