Tag med Blicheregnens Museumsforening på udflugt.
Program for Museumsforeningens sensommer udflugt.
Lørdag 14. september.
Turen går til Struer Museum og Johannes Buchholtz` Hus.
Der bliver Busafgang fra Kjellerup v. Mosaikken kl. 09:00 og Thorning v. kirken kl. 09:15
Efter bustur gennem det vestjyske høst/efterårslandskab ankommer vi til Struer Museum ved 11-tiden. Her får vi en guidet rundvisning på museet, der blandt andet har en stor B&O samling. Rundvisningen vil vare en times tid.
Herefter er der pause, hvor vi nyder en sandwich og en øl eller vand. I tilfælde af regn, har museet lovet plads inden døre.
Efter frokosten er der rundvisning i Johannes Buchholtz` Hus, der ligger i tilknytning til museet. Johannes Buchholtz, 1882-1940, var en dansk forfatter og trafikassistent. I 1902 kom han til Struer, hvor han som trafikassistent fik arbejde ved Statsbanerne. I 1908 blev han gift med Olga og i 1911 flyttede de ind i et nyopført hus, som de selv havde tegnet i alle detaljer. Huset står i dag, som da det blev bygget. Du kan læse mere om Johannes Buchholtz' Hus her.
På hjemturen kører vi til Stubbergård Sø. Vi gør holdt på parkeringspladsen ved Stubber Kloster, hvor vi får vores kaffe. Fra parkeringspladsen er der en flot udsigt ned over søen og klosterruinen. For de travelystne vil der være tid til at vandre ned til ruinen. Stubber Kloster var et stort Bennediktinernonnekloster, placeret på en lille holm i søen. Forfatteren Lars Novrup har beskrevet klostret i romanerne "Kirstine" og "Priorinden".
Fuld af indtryk og hyggeligt samvær, forventer vi hjemkomst senest kl. 17:00.
Pris for turen inklusive entreer, rundvisninger, frokost og kaffe er 200,00 kr. per person.
Alle er velkomne. Medlemmer af museumsforeningen såvel som ikke medlemmer.
Tilmelding senest 01.09. til Gregers Thomsen gregers@sypres.dk eller telefon 40573633.
Pris: 200 kr