En musikalsk og videnskabelig samtaleaften om sorgen og livet tæt på døden. Om hvordan vi bruger sorgen og dødens nærvær til at finde styrke og komme tæt på livet - set fra scenekunst, musik og lægevidenskab.
Hvad betyder døden og sorgens nærvær for det liv vi lever?
Og hvordan kan vi bruge dens nærhed i kunst, musik og lægevidenskab til at skærpe vores valg i livet? I en montage af musik, oplæsning og modereret samtale kommer vi tæt på dødens betydning for livet og undersøger, hvordan kunsten, musikken og lægevidenskaben kan tilbyde nye oplevelsesrum og handlemuligheder, som lader døden og sorgens nærvær blive en meningsfuld del af livet.
Medvirkende
Med skuespiller Stina Ekblad, komponist og sanger Anna Kruse og overlæge på Rigshospitalets kræftafdeling Benedikte Hasselbalch, pianist Nicholas Kingo og journalist og moderator Rie Hammer.
Alle er velkomne
Der er gratis adgang, ingen tilmelding og alle er velkomne.