Med Yin yoga kommer vi dybt ind i kroppen og stimulerer de dybere bindevævslag, sener, led, knogler og organer. De fleste stillinger foregår siddende eller liggende.
Yin yoga passer til alle mennesker og alle kroppe, og den er særligt effektiv for stive og immobile kropstyper.
Yin yoga kan afhjælpe rygsmerter, knæ og nakke/skulder problemer. Langsomt åbnes op for stive hofter og stramme lægge og knæhaser. Alle kroppens elastikker genvinder langsomt deres elasticitet.
Fokus er ikke på et mål eller på at opnå perfektion, fokus er på at være tilstede med det der er. På den måde er Yin yoga en dyb og indadvendt praksis med fokus på smidighed og fleksibilitet, og det er en meditativ praksis, som hjælper os til at finde balancen mellem den indre ro og den energiske hverdag.
HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN
Vi holder typisk stillingerne i 2-4 minutter og mærker langsomt, hvordan kroppens smidighed og fleksibilitet øges igennem de lange stræk.
Der tages særligt hensyn til præcis din kropsbygning og kropsholdning, og hvis en stilling ikke er for dig, anvises et alternativ. Yin yoga skal føles rigtigt og ikke se ud på en bestemt måde.
Vi arbejder med åndedrættet, afspænding i muskler og led og øver os i at være til stede lige nu, lige her
Hver undervisningsaften har et tema med udgangspunkt i årstiden, og de såkaldte meridianer (kroppens energibaner) og organer der hører årstiden til.
Vi afslutter hver gang med en guidet meditation eller afspænding i ca. 15 minutter.
HVEM ER KURSET HENVENDT TIL
Såvel nybegyndere som øvede kan deltage på dette hold. Øvelserne foregår på dit eget niveau med anvisning af alternativer, hvis en stilling er for udfordrende.
START NÅR DU VIL
Der er løbende optag på holdet, så du kan starte når du vil. Hvis du tilmelder dig midt i forløbet, udregnes prisen automatisk, så du kun betaler for de mødegange der er tilbage på holdet
Underviser: Lotte Skovdal
Hold: 44415.