I kælderen under rådhuset opbevares byens hukommelse i arkivet. På omvisningen bevæger vi os ned i magasinerne, der normalt er lukket for publikum. Her finder vi gulnede dokumenter, som fortæller historien om københavnerne og arbejdet.
Vi bladrer i bunkevis af jobansøgninger, der forunderligt har overlevet fra 1700- og 1800-tallet. Det var en tid, hvor arbejdet var en tvingende nødvendighed for de fleste. Dagpenge var ikke opfundet og fattighjælp var forbundet med skam og tvang. Samtidig var nogle jobs mere prestigefyldte end andre. Men lønnen for det ærefulde arbejde var ikke altid god.
Entré: 50 kr