Sab vinterfest. Fredag den 6. December inviterer musikfællesskabet SAB til en storslået VINTERFEST på Basement CPH. Aftenen er dedikeret til den danske undergrund og fejrer kulturen og tonerne af en ny bølge i dansk musik.
En hyldest til den mørkeste måned på året.
Publikum kan se frem til performances fra wicky, Valter og TEMPOARNE (DJ), tre markante stemmer i miljøet.
TEMPOARNE
TEMPOARNE kommer direkte fra hjertet af Vesterbro, en ung dj kendt for sine højenergiske mixes og sin spontane stil.
Hans sets er en uforudsigelig rutsjebanetur, hvor intet er givet på forhånd - en oplevelse der tager publikum med på en musikalsk rejse i øjeblikket.
VALTER
Valter har været en central skikkelse på den danske undergrundsscene, siden han var 17.
Hans rå tekster og unikke lyd skaber et ærligt frirum, hvor livets mørkere sider får plads gennem musikken. Valters optræden rummer en dybde og autencitet, der taler der ikke er til at tage fejl af.
WICKY
wicky har gennem de seneste år opnået en næsten kultagtig status i det danske undergrundsmiljø for sin unikke lyd og fremadskuende ambitioner for hvordan dansk rap kan lyde.
Et univers, der rummer stor musikalsk kreativitet med tekster, der resonerer hos den del af ungdommen, der føler sig overset af mainstreamen.
wicky er en repræsentation af skyggesiderne i et ungdomsliv og har tiltrukket en trofast følgeskare for sin ærlighed, autenticitet og rå energi på scenen.
SAB VINTER FEST bliver en aften i undergrundens tegn - et unikt og upoleret indblik i en bevægelse, der er ved at sætte sit aftryk på moderne dansk musik.
_________Forsalg: 100kr. (+ gebyr) / Dørsalg: 120kr.Døre kl. 20.00 / Koncertstart kl. 20.30_________.
Entré: 100 kr