Velkommen i Roskilde Domkirke til en gudstjeneste med ekstra højt til loftet, med sognepræst Ane LaBranche. Det nye år ligger med dets mange dage og muligheder foran os.
Ved årets første meditationsgudstjeneste i Domkirken vil vi gennem ord, musik og stilhed vil se frem på det nye år med håb og tro på, at der er godt i vente. Meditationsgudstjenester i Roskilde Domkirke er en lille time med fokus på ro, åndedræt og fordybelse, en pause fra dagens trummerum og byens larm. Meditationsgudstjenesten er først og fremmest en stille gudstjeneste. Bibelord, vejrtrækningsøvelser og stilhed vil under Domkirkens smukke hvælvinger veksle med stille musikalske indslag. Musikken fører os ind i stilheden, hvor der er rum til at høre Gud tale og lade sig udfordre eller opbygge til de kommende dages opgaver.