Spring til indhold

SMAG - Høstmarked på Mothsgården

Diverse: Marked/byfest

Velkommen til årets høstmarked 'SMAG på Rudersdal'! Med efteråret er høsten i hus, og vi nyder frugten af årets sæson. Kom og vær med til en hyggelig dag med boder, salg og smagsprøver, når vi sætter fokus på det lokale, og hylder det gode liv.

Velkommen til årets høstmarked 'SMAG på Rudersdal'

Rudersdal Museer og Mothsgården inviterer dig/jer til at være en del af årets høstmarked, SMAG. Det mest hyggelige høstmarked på Mothsgården, Danmarks ældste bevarede landsted i hjertet af Søllerød. -

Dato: Søndag den 8. sept. kl. 11.00-16.00.

Med Mothsgårdens høstmarked forener vi historie og lokale lækkerier fra Rudersdal, når vi inviterer til 'SMAG på Rudersdal'. Kom og nyd lækre produkter fra lokalområdet ved de mange boder, og gør et kup blandt nye og gamle lokalhistoriske bøger. Bliv fristet af lokalt kunsthåndværk og forkæl ganen med alt fra øl, vin og kaffe til nyplukkede æbler, grill og is.

Kom og vær med, når Iværksætter og Kok, Jesper Vollmer serverer Chili con carne. Det er en hyggestund for hele familien. Det er SMAG'en af Rudersdal.

I år fejrer Mothsgården 50års jubilæum som udstillingssted, og i den anledning er der gratis adgang til den publikumsroste udstilling '125 fortællinger'. 50 år med 125 udstillinger. Det er en tidsrejse gennem historien.

Der vil være live musik på gårdspladsen, og i haven vil børn og barnlige sjæle kunne hygge sig med leg og sjov fra gamle dage. Når der er brug for en pause, er der mulighed for at købe en is og vej-selv-slik i museumsbutikken.

Entré: Gratis
Adr.: Søllerødvej 25, 2840 Holte
Tidspunkt: 11.00-16.00

Årets høstmarked er en del af årets Golden Days festival.

I tilfælde af dårligt vejr aflyses arrangementet. I så fald vil dette blive meldt ud på Rudersdal Museer Facebook på dagen.