Dirigent: Oksana Lyniv. Solister: Hans Christian Aavik, violin. M. Bruch: Violinkoncert nr. 1. D. Sjostakovitj: Symfoni nr. 10. Koncerten varer cirka 1 time og 50 minutter inkl. pause.
Verden finder næppe nogensinde det entydigt korrekte svar på, hvad der var den bagvedliggende "mening" med Sjostakovitjs musik. Var der overhovedet nogen? Gjorde han nar af Stalin, eller hyldede han ham? Var han en elitær "formalist", som skulle udskammes og kritiseres, eller en loyal partisoldat, som gjorde den sovjetiske stat ære? Eller var han i virkeligheden bare en privilegeret embedsmand, som skrev sin musik, som han ville, og forsøgte at gå under partiets radar? Sjostakovitj brugte det meste af sin karriere på at falde ind og ud af unåde hos de kommunistiske autoriteter. Og da den 10. symfoni havde premiere i december 1953, kun ni måneder efter Stalins død, opstod de forventelige spekulationer over, om værket kan betragtes som et musikalsk portræt af den afdøde diktator. Denne tese havde sine tilhængere - men vi kan også vælge at nøjes med høre den 10. som en intenst følelsesladet og dramatisk fortælling om almengyldige, menneskelige vilkår, følelser og konflikter, skrevet af en af det 20. århundredes ubestridt største kunstnere. Derudover får vi lov at høre Max Bruchs virtuose, forførende og maleriske violinkoncert nr. 1 i g-mol fra 1866 - en sand perle indenfor det højromantiske violinrepertoire og blandt Bruchs absolutte hovedværker.
Verden finder næppe nogensinde det entydigt korrekte svar på, hvad der var den bagvedliggende "mening" med Sjostakovitjs musik. Var der overhovedet nogen? Gjorde han nar af Stalin, eller hyldede han ham? Var han en elitær "formalist", som skulle udskammes og kritiseres, eller en loyal partisoldat, som gjorde den sovjetiske stat ære? Eller var han i virkeligheden bare en privilegeret embedsmand, som skrev sin musik, som han ville, og forsøgte at gå under partiets radar? Sjostakovitj brugte det meste af sin karriere på at falde ind og ud af unåde hos de kommunistiske autoriteter. Og da den 10. symfoni havde premiere i december 1953, kun ni måneder efter Stalins død, opstod de forventelige spekulationer over, om værket kan betragtes som et musikalsk portræt af den afdøde diktator. Denne tese havde sine tilhængere - men vi kan også vælge at nøjes med høre den 10. som en intenst følelsesladet og dramatisk fortælling om almengyldige, menneskelige vilkår, følelser og konflikter, skrevet af en af det 20. århundredes ubestridt største kunstnere. Derudover får vi lov at høre Max Bruchs virtuose, forførende og maleriske violinkoncert nr. 1 i g-mol fra 1866 - en sand perle indenfor det højromantiske violinrepertoire og blandt Bruchs absolutte hovedværker.