Under ledelse af: Eugen Tichindeleanu. Solister: Eugen Tichindeleanu, violin; Rafaell Altino, bratsch. W.A. Mozart: Sinfonia Concertante. F. Schubert: Der Tod und das Mädchen (arr. Mahler). Koncerten varer cirka 1 time og 30 minutter inkl. pause.
Da Gustav Mahler i 1894 havde færdiggjort sin 2. symfoni, gav han sig i kast med at realisere en gammel drøm om at transskribere Franz Schuberts kvartet nr. 14 i d-mol, med tilnavnet Der Tod und das Mädchen, for strygeorkester. Han nåede at notere udførlige detaljer om sine planer for instrumentation, dynamik og tekstur i partituret, men fik kun gennemført én komplet sats - den anden - som han dirigerede i Hamburg i november samme år. De tre øvrige satser er sidenhen blevet arrangeret ud fra Mahlers annoteringer af Mahler-kyndige forskere. Og resultatet er et ualmindeligt helstøbt værk, hvor vi på én gang kan nyde tre forskellige lag af musikhistorisk geni: For det første Schuberts oprindelige sang, Der Tod und das Mädchen fra 1817, hvor døden kommer og lokker en ung pige med sig under foregivende af at være en forløsende ven. For det andet Schuberts mesterlige kvartet fra 1824, hvor dødens del af sangen bliver brugt som melodisk forlæg for andensatsens tema med fem variationer. Og sluttelig Mahlers suveræne transformation fra strygekvartet til orkesterværk, hvor vi får tilføjet ekstra dimensioner af drama, power og klangfarve til den ikoniske musik. Vi skal også høre Mozarts enestående, tresatsede livtag med genren sinfonia concentante - en forløber for den romantiske periodes dobbeltkoncerter - hvor violin og bratsch indgår i sødmefuld dialog med orkestret, på én gang prominente solister og en del af en harmonisk helhed. Musik af tidløs skønhed og dybde, som kun Mozart kunne skrive den.
Da Gustav Mahler i 1894 havde færdiggjort sin 2. symfoni, gav han sig i kast med at realisere en gammel drøm om at transskribere Franz Schuberts kvartet nr. 14 i d-mol, med tilnavnet Der Tod und das Mädchen, for strygeorkester. Han nåede at notere udførlige detaljer om sine planer for instrumentation, dynamik og tekstur i partituret, men fik kun gennemført én komplet sats - den anden - som han dirigerede i Hamburg i november samme år. De tre øvrige satser er sidenhen blevet arrangeret ud fra Mahlers annoteringer af Mahler-kyndige forskere. Og resultatet er et ualmindeligt helstøbt værk, hvor vi på én gang kan nyde tre forskellige lag af musikhistorisk geni: For det første Schuberts oprindelige sang, Der Tod und das Mädchen fra 1817, hvor døden kommer og lokker en ung pige med sig under foregivende af at være en forløsende ven. For det andet Schuberts mesterlige kvartet fra 1824, hvor dødens del af sangen bliver brugt som melodisk forlæg for andensatsens tema med fem variationer. Og sluttelig Mahlers suveræne transformation fra strygekvartet til orkesterværk, hvor vi får tilføjet ekstra dimensioner af drama, power og klangfarve til den ikoniske musik. Vi skal også høre Mozarts enestående, tresatsede livtag med genren sinfonia concentante - en forløber for den romantiske periodes dobbeltkoncerter - hvor violin og bratsch indgår i sødmefuld dialog med orkestret, på én gang prominente solister og en del af en harmonisk helhed. Musik af tidløs skønhed og dybde, som kun Mozart kunne skrive den.