Geo-tur til klinten ved Dykær. Turen starter kl. 13.00 fra P-pladsen ved Sønderstrand. Herfra går vi godt 700m mod vest langs stranden til Dykær klint, hvor der er friske jordlag i skrænten og ser på de mange forskellige typer af sten i vandkanten.
Der sker til stadighed en kraftig erosion på kysten ved Dykær, så det er muligt at se nye snit af jordlagene. Det ældste vi ser på stedet, er over 40 millioner år gammelt fedt kalkholdigt ler (Søvindmergel). Herover følger lag af glimmerler- og glimmersand og kvartssand aflejret i laguner og ved strande for 25-20 millioner år siden. De gamle aflejringer er dækket af smeltevandssand og moræneler fra den istid, der dækkede området for "kun" 10-20.000 år siden. På stranden ses en mængde sten skyllet ud fra de forskellige lag. Vi vil prøve at inddele stenene efter typer og blive klogere på deres oprindelse og de processer, der har dannet stenene - og de processer, der er med til at nedbryde dem.
Alle kan deltage i stenøvelserne, der ledes af geolog Inga Sørensen. Hun vil være på stranden indtil kl. ca. 16 og man kan øvrigt komme og gå efter lyst og interesse.