Spring til indhold

Pilot Rowland Williams' flugt via Sæby

Diverse: Foredrag

Hør historien om den britiske pilot, der måtte nødlande i Hjallerup efter et luftangreb på de tyske flyvepladser i Aalborg, og hvordan Sæby fik en central rolle i historien.

I 1944 foretog Royal Air Force et luftangreb på de tyske flyvepladser i Aalborg. Her kom den britiske pilot Rowland Williams i problemer og måtte nødlande ved Hjallerup. Det lykkedes ham heldigvis at undgå tyskernes forsøg på at fange ham.

Han vandrede rundt i Nordjylland i nogle dage, indtil han fik kontakt med den danske modstandsbevægelse. De tog ham under sine vinger og sørgede for, at han blev sejlet i sikkerhed til Sverige fra Sæby med fiskeskipper Jens Christian Jensen ("Asaa-Jens"), der var aktiv i flugtruten over Kattegat.

Rowland Williams' kontakt med Danmark blev genknyttet ved adskillige besøg i 1980'erne, hvor det blandt andet blev til et rørende gensyn med Asaa-Jens.

Kom med på den nervepirrende tur, når lokalarkivar Jørgen Clausager genopfrisker historien for de dramatiske begivenheder.

I anledningen af Sæbys 500-års Købstadsjubilæum.

Foredraget er i samarbejde med Saltlandets Historiske Forening, og derfor kan medlemmer af foreningen kan købe billetter til 30 kroner hos formand Holger Almholt. Se mere på https://saltlandet.dk/foreningen-saltlandet.html