Spring til indhold

Sommerfrokost i skoven

Diverse: Gastronomi

Traditionen tro holder vi åbent i restauranten til sommer på terrassen. Sving en tur forbi til Frokost - Nyd en gåtur rundt om Knapsø - Køb lækkerier med hjem fra Gårdbutikken.

Skoven står i fuldt flor, og vi kan endelig mærke de lune temperature er på vej mod skoven.

Vi slår parasollerne op, dækker op udenfor på terrassen og nyder udsigten til Knapsø, når vi åbner op til årets sommerfrokost i skoven. Vi har åbent tirsdag-fredag* fra kl. 11.30-17.00 (køkken lukker kl. 15.00).

Vores køkkenchef har sammensat en lækker menu til Jer, hvor der er mulighed fra 2 til 4 lækre sommerretter, som I kan se på vores hjemmeside.

Turen i skoven er en oplagt muliged til at tage forbi vores kære naboer Sagnlandet Lejre, som tager dig tilbage i tiden. Hvis I spiser frokost hos os, er det muligt at få et rabatkort med til at komme ind i Sagnlandet - tag familien med under armen og tag en dag i skoven.

OBS: I tilfælde af dårligt vejr tager vi selvfølgelig forbehold for, at bookede borde bliver flyttet ind i restauranten i stedet. Så rykker vi hyggen indenfor og nyder regnvejret indefra.

På gensyn i skoven

*udvalgte fredage (se datoer på hjemmeside).