Spring til indhold

"De Bedste Familier" - foredrag med Kim Blæsbjerg

Diverse: Foredrag

Vinderen af De Gyldne Laurbær 2024.

Kim Blæsbjerg fortæller om arbejdet med romanen. Om den omfattende research, der ligger bag - de mange mennesker, han har talt med. Om hvordan han har skabt portrætterne af romanens personer, ikke mindst kvinderne, Margrethe og Karin.

Blæsbjerg fortæller om at vokse op i en vestjysk tavshedskultur. Hvordan tavshedskulturen har været både en modstander og en drivkraft undervejs i arbejdet. Og om, hvorfor det har været så vigtigt at skrive bogen.

Noget man ikke taler højt om...

I begyndelsen af 1950'erne flytter giftfabrikken Cheminova til Vestjylland. Det forandrer på godt og ondt livet på egnen, som oplever et velfærdsløft, men må betale en høj pris i form af den massive forurening af hav og fjord og af de forgiftninger, arbejderne på fabrikken bliver udsat for. Noget, man ikke taler højt om.

Arrangeret af Rebild Bibliotekerne i samarbejde med Terndrup Medborgerhus.