Spring til indhold

Musik på gården: dynamic jazz

Musik: Jazz

Dynamic Jazz kommer med deres helt unikke lyd til at pakke Egegården ind i en lækker frakke af leg med toner, stemmer og instrumenter. Dynamic Jazz ledes af Paul Kim, prisvindende jazzvokalist, der har arbejdet med flere store navne inden for genren.

Bandet har gjort sig bemærket på den danske jazzscene med deres unikke stil og sammenspil. De spiller både nyfortolkninger af kendte jazznumre og egne kompositioner, hvilket appellerer til et bredt publikum. Sammenlignet med The Manhattan Transfer, har Dynamic Jazz alligevel sin helt egen lyd, takket være Paul Kims originale arrangementer, som tager publikum med på en rejse gennem jazzens verden. Deres koncerter er kendt for høj musikalsk kvalitet og stor underholdningsværdi, fyldt med livsglæde, alvor og humor. Dynamic Jazz optræder ofte i Danmark og udlandet og har udgivet flere anmelderroste album.