Spring til indhold

Kunst på Musicon

Udstilling: Omvisning

I 2022 udgav Mogens Petersen bogen "Alle Tiders Kunst - En guide til 20 kunstudsmykninger i de offentlige rum på Kulturstrøget i Roskilde".

Bogen er nu udsolgt, men Mogens har invilliget i at guide denne særlige byvandring, som er udviklet i anledning af, at Musicon Kunstfestival afholdes for sidste gang i Hal 9. Mogens udstiller selv 2 værker på festivalen.

Foto: Musicon bydelen

På denne helt unikke vandretur i kunstens tegn, går vi "syd for banen", og allerede i de grønne omgivelser omkring rådhuset møder vi de første kunstværker. Herfra følger vi Musiconstien videre til Roskildes nye spændende bydel. Vi besøger den store Kunstfestivalen i Hal 9 samt udstillingen i den hyggelige Kunstsmedjen. Turens guide er Mogens Petersen, der selv er repræsenteret med et par kunstværker i Kunstsmedjen. Turen afsluttes på Musicon.

Der er café og salg af drikkevarer undervejs foruden adskillige caféer og spisesteder i området omkring Hal 9. Gåturen er ikke lang, kun ca. 2,5 km, og vi går i et tempo, så alle kan være med. Turen foregår mest udendørs, hvorfor påklædningen skal tilpasses vejrudsigten samt med et fornuftigt fodtøj.

Turen varer ca. 4 timer
Guide: Mogens Petersen

RoskildeGuides.dk udbyder ture i Roskilde og omegn. Kontakt os evt. for en individuel tur: roskildeguides.dk eller se vores øvrige åbne ture her. Vi forbeholder os retten til at aflyse en tur 1 uge før ved for få tilmeldte. Vi forbeholder os ligeledes retten til at aflyse helt op til afgang i særlige tilfælde med sygdom hos guiden. Vi forsøger altid at finde en ny guide til turen og undgå eventuel aflysning. Kan vi ikke det, får du naturligvis turens pris refunderet.