Spring til indhold

Den 2. november 2024

Diverse: Workshop

Det foregår i Lindum Landsbykulturhus Skibdalvej 11, 8830 Tjele fra kl. 8:00-21:00. Vi skal sy hele dagen.

Tag dine symaskiner med, dine projekter, sygrej og ikke mindst masser af energi til at mødes med andre syglade. Det bliver så godt!

Vi har plads til 30 og en billet til dagen inkl. kaffe/te/saftevand og lidt frugt koster 150,- kr. Til frokost kan der tilkøbes håndmadder eller sandwich fra Dagli Brugsen i Hammershøj. Aftensmad er en tærter eller pizza, som vi varmer op. Hvis du har allergi eller andre specielle madhensyn, kan du købe en billet uden mad. Billetprisen dækker udelukkende omkostningerne, og vi håber, at der er nogen som vil tage kage med! Afmelding skal ske senest 10 dage før, dvs. 25/10 2024 og beløbet vil blive refunderet

I den lille sal sætter vi borde op, hvor vi kan spise. Der er handicaptoilet og ingen trapper for at komme ind i kulturhuset. Parkering lige ved siden af. Hvis der er behov for overnatning har BelZoe B&B. Kontakt i god tid Bodil Skjærris Tlf.: 50 44 04 88 E-mail: info@belzoe.dk

https://www.belzoe.dk/da/eksempel-side/ . Det er under 5.minutters gang fra kulturhuset.

Rent praktisk foregår det således, at vi ankommer mellem kl. 8:00 og 9:30, hjælper hinanden på plads og bærer vores ting ind. Der er på forhånd lavet bordplan. Alle vælger ved tilmelding en eller 2 små opgaver, som skal udføre på et tidspunkt i løbet af dagen. Ellers kan man bare sy, snakke, udveksle erfaringer og hygge sig hele dagen, indtil vi hjælpes ad med at rydde op kl. 21:00.

Vi spiser frokost kl. 12, kage og frugt kl. 15, aftensmad kl. 18 og når vi slutter med at sy kl. 21:00, rydder vi op i fællesskab og summer over dagen.

Der bliver opstillet klippeborde og salgsborde, hvor man kan sælge (og bortgive) stof, mønstre og grej fra egen overskudsbunke, hvis man vil (mærk evt. ting med pris og mobile pay-nummer hjemmefra).
Vi har måske en syprojektor med, så man kan prøve at lege lidt med den og se konceptet i virkeligheden. Du kan også tage dine projektor-/A0-mønstre med på en USB-pen og tegne dem af eller skære ud i stof ved hjælp af projektoren.

Hvis du har brug for meget lys ved dit sybord, så tag evt. selv en lille lampe med. En ekstra pude kan være en god ide. husk forlængerledning. Sæt navn på det hele!
Når du tilmelder dig, vælger du din billet og din mad, ligesom du kan skrive, hvem du gerne vil sidde ved siden af, hvis du kender andre til sytræffet.

Rent formelt arrangeres Tjele Langsø Sytræf, Lindum af Bodil Hansen og Fie Coenen. OG VI GLÆDER OS!