Spring til indhold

Metal Night X Fejd [SE] // Vansind [DK]

Musik: Andet/Ukendt

Fejd [SE]. Fejd startede i 2001 i Trollhättan, Sverige, som et mix mellem metal og traditionel nordisk folk.

I Fejds musik mødes det bedste fra de 2 verdener på ganske raffineret vis: heavy metallens tyngde går i symbiose med det melankolske og dystre nordiske folkemusik. Fejd har udgivet 4 fuldlængde albums, og på det seneste, "Trolldom", eksperimenterede de med at tilsætte elektrisk guitar, hvilket havde været ude af lydbilledet i nogle år. Fejd arbejder lige nu på en ny EP, som udgives i 2024. Fejd har det seneste årti optrådt på nogle af Europas helt store festivaler, og du har måske oplevet dem på Wacken, Hellfest, Sweden Rock eller Montreux Jazz festival - ellers har du nu chancen, når de indtager Richters scene. Vansind [DK]. Vansind blev dannet i sommeren 2019 som et folkinspireret metalband. Bandet har sin hjemstavn i Slagelse på Vestsjælland selvom medlemmerne er fra hele landet. Selvom der er store forskelle i den musikalske baggrund, er kærligheden til musikken et samlende omdrejningspunkt i ønsket om i fælleskab at tilføje noget nyt og anderledes til den Danske folkmetal scene. Med rødderne godt plantet i den danske muld ønsker Vansind at byde op til kamp, kædedans og løftede drikkehorn med de folkinspirerede melodier som møder tung metal, mørk growl og ren kvindevokal. Tekstuniverset er inspireret af den mørkere side af den nordiske mytologi og skandinaviske sagn og historie. Debuterende i 2020 med singlen 'Valborgsnat' og med den opfølgende ep 'MXIII' i 2021, var Vansind klar til at indtage de danske spillesteder på 'Den Farefulde Tour' som bragte Vansind rundt i hele kongeriget i løbet af efteråret 2021. Efter udgivelsen af to singler i foråret 2022, 'Håbet Er Sort' og 'Asgaards Kald' og en succesfuld miniturne rundt i Danmark, 'The Fire That Burns pt 1' i April, står Vansind nu endnu stærkere og sammenspillet. Vansind er derfor parate til det næste togt, så medbring jeres mjød og møer og slut jer til os til en energisk folkmetaltogt hvor, hvis du lytter med, Vansind vil give dig en mulighed for at opleve et flygtigt glimt af Valhal. Koncerten afholdes med ståpladser.