Spring til indhold

Humlebæk Mikro Mejeri - Ostebord, vin og foredrag

Diverse: Andet

Lækre oste tilsat vin og foredrag er hvad der venter os, når vi skal på besøg hos Humlebæk Mikro Mejeri, der ligger på Hørsholmvej i en bygning formet som en ost.

Det er et lille dansk mejeri, der er startet helt fra bunden og udspringer af specialforretningen Specialiteten.dk, der er beliggende på Strandvejen i Humlebæk. Formålet med mejeriet er, at der skal produceres unikke mejeriprodukter som is og ost, præcis som produkterne oprindeligt blev fremstillet og med teknikker, hvor ejeren ikke går på kompromis med kvaliteten, men tværtimod værner om de gode råvarer, der netop er det, der gør, at man kan smage en forskel. Så der venter os altså noget af en skøn aften, når ejer og mejerist, Brian Nørtoft vil indvie os i historien bag mejerieventyret. Vi får fortællingen om mejeriets udvikling, får indsigt i metoderne bag fremstilling af is og ost af smagfulde råvarer - og bedst af alt får vi lov til at smage på ostene, da vi bydes på et overdådigt ostebord med dejlige vine. Så er du til lækre oste, ny viden og en endnu bedre mandag, så er denne aften et must. Slutteligt vil der også være mulighed for gode ostekøb.

Turen omfatter besøg hos Humlebæk mikro mejeri med foredrag af 1-1,5 timer og ostebord/smagning med vin i min. 2 timer.

Arrangementet inkluderer: Foredrag, ostebord og vin ad libitum samt gode køb på dagen

Underviser: Marianne Bentzen
Hold: 24221412.