Spring til indhold

Backstage

Teater: Skuespil

En komedie hvor vi følger københavnerpigen Karen-Marie Lillelund og jyden Søren Dahl. I 1. akt følger vi dem bag scenen, og det går ikke stille af sig. I 2. akt ser vi dem på scenen, og det går bestemt heller ikke problemfrit.

Blandt andet synger hun Nik & Jay som bakkesangerinde, han danser riverdance, og sammen spiller de Sound of Music på under 10 minutter

Bagstage- komik i kulissen, er en komedie, hvor vi følger den bramfrie københavnerpigen, Karen-Marie Lillelund, og den sindrige jyske Søren Dahl.

I 1. akt følger vi deres sidste forberedelser backstage, i garderoben, den sidste time inden deres store show, og det går bestemt ikke stille af sig, for de er sjældent enige. Stemningen i rummet er nogenlunde lige så højspændt elinstallationen i det lille tekøkken, som også lige skal oplade Karen-Maries elbil.

I 2. akt ser vi dem on stage, og det bliver bestemt ikke en problemfri optræden . Med tanker på 1. akt og de udfordringer der var under de sidste forberedelser i garderoben, skal vi opleve Sørens og Karen-Maries store show.

Hør Karen-Marie synge Nik & Jay som bakkesangerinde, mens Søren danser riverdance, og nyd når de læser erotiske noveller sammen og spiller hele Sound of Music på under 10 minutter.