Spring til indhold

Plante- og sæsonbaseret madlavning

Diverse: Undervisning

Plante - og sæsonbaserede aftenmåltider. Mad er kærlighed. Og det at kunne lave et lækkert og nærende måltid til alle sine kære gør både dig og dine gæster lykkelige.

Kom og få en masse inspiration, vejledning og tips og tricks til grøntsagskøkkenet. Vi vil på dette hold lave en masse klassiske danske retter uden kød, men med en masse kærlighed, grøntsager og bælgfrugter
Du vil derigennem få mere bevidsthed om, hvad vi putter i munden og lære at lave mad på en ny måde - uden kødet som hovedingrediens

Vi vil hver torsdag sammen lave og spise et plantebaseret aftensmadsmåltid, hvor jeg vil guide, hjælpe og fortælle undervejs.

På holdet undersøger vi temaer som:

Hvad er plantebaseret mad?
Hvordan tilbereder og sammensætter du et plantebaseret måltid?
Tips og tricks i køkkenet
Nemme plantebaserede opskrifter
Hjælp og sparring i dit grøntsagskøkken
Er vegansk altid sundt?

Er du lidt på udebane, fordi dit barn/barnebarn eller en anden i din omgangskreds er blevet veganer/vegetar? Eller vil du bare gerne peppe din kødfri dag lidt op? Så er dette hold måske noget for dig

Vær opmærksom på, at hvis du har allergi overfor soya eller nødder generelt, er dette kursus nok ikke så relevant for dig, idet vi bruger både soya og nødder i opskrifterne.

Billedgalleri af Amandas kreationer:
galleri:132665

Underviser: Amanda Obel Schneider
Hold: 242031A.