Spring til indhold

Nikolaj Jacobsen

Diverse: Foredrag

Remisen præsenterer foredrag med Nikolaj Jacobsen - Verdens Bedste Nikolaj.

Få et eksklusivt indblik i Nikolaj Jacobsens unikke tilgang til ledelse og toppræstationer på håndboldbanen. Lyt til Nikolaj dele de menneskelige strategier, han anvender for at motivere og inspirere sine spillere til at nå deres fulde potentiale.

I en samtale med journalisten Peter Sloth vil Nikolaj dele underholdende anekdoter fra sin imponerende karriere som både professionel håndboldspiller og træner.

Foredraget vil udforske Nikolajs erfaringer med ledelse af talenter, high performance og hans dristige tilgang til at udfordre konventionelle praksisser, idet han insisterer på, at der altid er alternative veje til succes.

OM NIKOLAJ JACOBSEN
Nikolaj Jacobsen er mere end bare en håndboldlegende. Han er et vaskeægte ikon inden for såvel dansk som international håndbold. Siden 2017 har Nikolaj stået i spidsen for det danske herrelandshold - og det har resulteret i flerer imponerende bedrifter, der hæver det danske herrelandshold op blandt de absolut bedste i verden.

Det danske herrelandshold har som det eneste hold i verden vundet VM-guld tre gange i træk, i henholdsvis 2019, 2021 og 2023. Hertil kommer OL-sølv i 2021, EM-bronze i 2022 og EM-sølv i 2024. I 2019 blev Nikolaj med rette kåret som verdens bedste håndboldtræner.

Hans indsats på banen som tidligere professionel håndboldspiller er lige så imponerende som hans resultater som træner. Med en karriere, der strakte sig fra det fynske mesterhold GOG til det tyske storhold THW Kiel, har han sat sit præg på sporten og inspireret generationer af håndboldentusiaster.