Spring til indhold

Byg en forandring med LEGO® og Experimentarium

Diverse: For børn

Experimentarium og LEGO® koncernen besøger Bryggen med ny familieoplevelse! I Byg en forandring med Experimentarium kan I bygge jeres egne idéer til en mere bæredygtig fremtid med LEGO® klodser.

I Byg en forandring med Experimentarium kan I bygge jeres egne idéer til en mere bæredygtig fremtid med LEGO® klodser.

I perioden 1-18. juli får Bryggen besøg af den nye familieoplevelse Byg en forandring med Experimentarium.

Byg en forandring med Experimentarium er en gratis drop-in oplevelse, hvor I sammen bygger kreative løsninger med LEGO® klodser, der kan bidrage til at gøre fremtiden til et rart sted at leve for dyr, planter og mennesker.

Du kan bygge din ide til fremtiden - du bestemmer selv om det skal være nye transportfomer, skraldesortering eller naturbeskyttelse, det er helt op til dig. Har du brug for hjælp eller ideer, så står der to formidlere klar til at hjælpe hjernen på vej. Når du har bygget færdigt, vil din ide blive udstillet og måske vil den inspirere andre.

Skattejagt - Fup eller Fremtid?
Gå på opdagelse rundt i centeret og bliv klogere på fremtiden - du finder forskellige plancher, hvor du kan finde forklaringer om fremtiden. Der vil være præmie til vinderne, så kig forbi eventområdet på 1. sal, hvor personalet kan hjælpe jer i gang.

Åbningstider:
Hverdage: kl. 10.00-19.00
Weekender: kl. 10.00-16.00

Målet med Byg en forandring med Experimentarium er, at børnene får forståelsen af, at de spiller en vigtig og aktiv rolle i at skabe en bæredygtig fremtid - og at de også kan få kreative idéer, der kan gøre en forskel.

Experimentarium og LEGO® koncernen står bag oplevelsen, der er baseret på det globale non-profit program LEGO® Build the Change.

VI GLÆDER OS TIL AT SE JER TIL MASSER AF SJOV OG LEG I BRYGGEN!