Spring til indhold

Köz for børn

Diverse: For børn

KÖZ er et aarhusiansk band, der lader genrer og stilarter fra hele verden fusionere med moderne vestlige toner. Med rødder i Roots and Hybrid-scenen lægger musikken op til dans til groovy rytmer såvel som eftertanke når med deres melankolske vokalunivers.

KÖZ er et musikkollektiv, hvor den største skabende kraft er lysten til at lege og eksperimentere. KÖZ inviterer under koncerten publikum med ind i deres skabende univers og glæden ved at spille sammen smitter af på publikummet.

I de 3 år KÖZ har eksisteret, har man kunne opleve musikkollektivet spille flere steder rundt omkring i Danmark. Deres koncerter i 2023 omfatter blandt andet: Jazzkonkurrencen 2.0, SPOT festival, Aarhus Jazzuge og Den Turkise Have under Aarhus Festuge. KÖZ har derudover også brugt tid på at indspille deres debut-EP som de glæder sig til udkommer i 2024!

Jazz for børn er en festival i efterårsferien (uge 42), som arrangeres af

Nicolai for børn og TRIO i fællesskab og sammen med andre arrangører i Trekantområdet. Vi inviterer nogle af landets bedste musikere til at komme og spille. En vigtig del af konceptet for os er, at musikken får lov at stå i centrum. Vi mener nemlig - og oplever gang på gang - at børn sagtens kan relatere til og nyde musikken, uden brug af klovnenæser og sjove hatte. Vi har derimod fokus på rammerne omkring koncerterne og imødekommer børnenes behov. Man må derfor gerne rejse sig og danse, gå på toilettet, spise en snack eller sidde og tegne under koncerten.

Læs mere om Jazz for børn og alle 10 koncerter i festivalen HER.

Jazz For Kids er støttet af Statens Kunstfond, EWII og Kolding Kommune.