Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

MFF24: Knowing the Score - Event

Film: Andre Film

Australske Simone Young er i 'Knowing the Score' en af alt for få kvindelige dirigenter, som er lykkedes med at nå øverst op på podiet inden for den klassiske musik.

Hun har bl.a. dirigeret operaorkestret i det berømte operahus i Sydney og stået i spidsen for Sydney Symphony Orchestra, Wienerfilharmonikerne og Wiener Staatsoper. Som ung arbejdede hun tæt sammen med - og assisterede for - verdensnavne som Stuart Challender og Daniel Barenboim. Men skridtet ind på den store scene har ikke været nemt. Hun har bl.a. kæmpet mod fordomme om kvindelige dirigenters fysik og gestik fra konservative musikere og har haft udfordringer med at forene rejseaktiviteter og familieliv. Og midt under pandemien, hvor alt gik i stå, måtte den ellers stædige og ihærdige Young sætte spørgsmålstegn ved nødvendigheden af sin livsprofession. Men de store koncertsale kalder ubønhørligt - og hendes nærmeste er heldigvis med hende hele vejen.