Spring til indhold

Volkswagen SUP City Tour : Rudkøbing til Strynø

Diverse: For børn

Prøv kræfter med SUP og dyst i dagens Speed Challenge.

Volkswagen SUP City Tour Kommer til Langeland

Volkswagen SUP City Touren, en del af verdensmesterskabet i Stand Up Paddle (SUP), kommer til Rudkøbing den 27/7. Dette spændende og gratis event inviterer alle til at prøve kræfter med SUP og stifte bekendtskab med SUP-racing. Derudover vil der være en fantastisk SUP stemning, konkurrencer og andre sjove aktiviteter.

Få en kort introduktion til teknikker og kom på vandet med SUP og Surf Danmarks "Prøv SUP" aktivitet, hvor du kan lære det grundlæggende af erfarne SUP instruktører. Dyst mod andre og sæt dagens hurtigste tid i Speed Challenges, samtidig med at du lærer din første bøjevending, deltag i SUP quiz og lær om sporten på land, hvor begge aktiviteter kan give dig chancen for at vinde billetter til Copenhagen SUP.

Eventet byder også på sideaktiviteter som balance board og musik, hvilket skaber en afslappet og sjov atmosfære med masser af gode vibes. Der er også mulighed for at nyde den gode stemning i skyggen under parasoller og i en strandstol. Der vil også være snacks fra Rawbite, som du kan nyde, mens du deltager i aktiviteterne eller tager en pause i skyggen.

Eventet finder sted den 27/7-2024 på Rudkøbing Havn. Det er åbent for alle, og der vil være masser af muligheder for at prøve SUP, deltage i konkurrencer og nyde den afslappede atmosfære.

For mere information, besøg www.copenhagensup.com

SUP i Øhavet

Med start fra Rudkøbing Havn vil du bevæge dig mod sydvest langs kysten af Langeland. Du vil padle forbi idylliske strande, havnemiljø og måske endda spotte marsvin og opleve det rige fugleliv. Husk at stoppe op og nyd synet af de grønne UNESCO Global Geopark landskaber, der strækker sig langt ud i horisonten.

Sæt kursen mod stranden lidt syd for Strynø Havn.

Efter cirka halvanden til to timers paddling når du frem til Strynø, en lille ø med kun omkring 200 indbyggere. Når du nærmer dig Strynø Havn, bliver du mødt af det charmerende øliv (årets ø 2022), Smakkecenteret og den dejligste stilhed.
Det er det perfekte sted at hoppe i land og udforske øen til fods, måske tage en pause og nyde en lidt is fra Strynø Is eller noget at drikke på Det Gamle Mejeri.

Efter at have oplevet Strynøs charme og skønhed, kan du enten vælge at paddle tilbage til Rudkøbing Havn og nyde udsigten på vejen tilbage, eller du kan fortsætte dit eventyr og udforske flere af de omkringliggende øer. Uanset hvad du vælger, er en stand up paddle tur fra Rudkøbing til Strynø en uforglemmelig måde at opleve det Sydfynske øhav på.

Det praktiske

Der er opstillet en Kayakomat i Rudkøbing. Herfra kan der lejes boards. Man kan også kontakte SUP Langeland eller LifePlan.
Turen er ca. 7 km i fugleflugt. Den er for let øvede til ekspert niveau.
Færgen retur? Sejltiden fra Rudkøbing er kun 30 minutter og færgen sejler flere gange dagligt.