Spring til indhold

Åbent hus - Frederikshavn Ressourcecenter og Gemidan

Diverse: Andet

Hvad sker der med dit husholdningsaffald, efter at skraldebilen har hentet det? Kom til åbent hus hos Frederikshavn Ressourcecenter og Gemidan onsdag eller torsdag og bliv klogere på affaldets rejse.

Frederikshavn Ressourcecenter
På Frederikshavn Ressourcecenter samler vi de genanvendelige affaldstyper i den store omlastehal, hvorfra affaldet sendes videre til de anlæg, der sørger for at genanvende de forskellige typer affald. Ressourcecenteret er også hjem for vaskehal, 25 skraldebiler, kontor, omklædningsfaciliteter samt kantine.

Kom forbi og få en rundvisning på centeret og hør mere om, hvad der sker med pap, papir, plast, metal og kartoner, når skraldebilen har tømt affaldsbeholderen ved din husstand.

På Ressourcecenteret samler vi også farligt affald, gips, bøger, tekstilaffald og flamingo fra genbrugspladsen til videre genanvendelse. Se, hvordan den rene, hvide flamingo "mister luften", inden vi sender den videre.

Frederikshavn Ressourcecenter
Vendsysselvej 202
Frederikshavn

Gemidan
Opdag, hvad der sker med dit madaffald. Hos Gemidan kan du både se og få forklaret, hvilken proces dit madaffald gennemgår, før det endelige produkt sendes ud til biogasanlæggene.

Gemidan Frederikshavn
Udviklingsvej 18
Frederikshavn


Gratis. Mød bare op

Mål 12. Ansvarligt forbrug og produktion