Spring til indhold

Koncert: Sisters of Jazz

Musik: Jazz

En sprudlende koncert, der hylder alle jazzens kvindelige ikoner.

"It's All About the Ladies" er en hyldest til "The Hidden Ladies of Jazz". De skjulte, glemte kvindelige jazzinstrumentalister, komponister og tekstforfattere, som måske ikke helt fik det rampelys, de havde fortjent i deres levetid. Nævnes kan Mary Lou Williams, Kay Swift, Nancy Hamilton, Dorothy Fields, Marian McPartland, Peggy Lee, Ann Ronell og mange andre. Vigtige stilister i jazzen, der banede vejen for flere af de store jazzikoner såsom Miles Davis, Dizzy Gillespie, John Coltrane og andre.

Projektet "Sisters of Jazz" startede i 2014, da jazzsangerinden, komponisten og tekstforfatteren Anna Pauline som kapelleder fik til opgave at sammensætte et band, der kun bestod af kvindelige musikere til en koncert under den internationale kvindedag samme år. Resultatet var "Sisters of Jazz" - et band med etablerede, professionelle kvindelige musikere fra både Danmark og Sverige.

Bandet er aktuel med deres første fuldlængde album "The Hidden Ladies of Jazz".

KØB BILLETTER TIL KONCERTEN VIA BIBLIOGRAFENS HJEMMESIDE.