Spring til indhold

ArtHotel viser 1-2-3-nU

Diverse: For børn

For børn fra 0-4 år.

I teaterforestillingen "1-2-3-nU..." åbnes den store pop-up-bog, der med pop-ups, levende billeder og overraskelser tager jer med på en musikalsk og sanselig tur ud i verden. Det er en musikalsk og interaktiv forestilling for de mindste.

Skyer, der svæver over byer... en gravko, der laver en kæmpe stor bunke jord,

lige til at kravle op i... en sommerfugl, der ikke kan fanges...

et æble man skal hoppe højt for at nå... vil du være med? 1-2-3-nU...

Varighed: 30 min. uden pause

Alder: 0-4 år

Både børn og voksne skal have en billet.

Efter forestillingen kan I besøge udstillingen Hr. Stroganoff i børnebiblioteket. Her kan I tælle, kigge på farver og meget mere. I kan læse mere om udstillingen her

Praktisk information

Teatret har angivet en aldersgruppe for forestillingen. Den alder er det vigtigt at følge, ellers kan vi risikere, at teatret aflyser forestillingen. Børn kan desværre ikke komme med til forestillinger, der ikke passer til deres alder.

For mange børn er det første gang, de er i teatret, og det kan godt virke overvældende. Sid meget gerne sammen med dit barn, så I kan få en god, tryg og hyggelig oplevelse, og har I brug for en pause, er det helt i orden, at I lister ud af salen og evt. kommer tilbage senere.

Slik og mobiler skal blive i lommerne.