Spring til indhold

Barselscafé med Miljøpunkt Østerbro / støttet af Nordeafonden

Diverse: Baby/barsel

Hvordan giver jeg min baby en god, grøn start på livet?

Kom til oplæg om den bæredygtige børnefamilie og hør om forbrug, genbrugskultur, kemi i hverdagen, moderne stofbleer m.m., og få samtidig mulighed for at dele dine egne erfaringer, holdninger, tvivl, tips eller aha-oplevelser med andre nybagte forældre.
Bagefter kan du bytte dig til nyt til baby. Det foregår i Kildevæld Kulturcenter torsdag d. 21. november kl. 10.00 - 12.00. Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.
Er der skadelig kemi i gammelt plastiklegetøj? Er moderne stofbleer et reelt klimavenligt alternativ til engangsbleer? Kan babyprodukter være allergifremkaldende? Er der noget babyudstyr man ikke bør købe brugt, men finde fra ny?
Disse - og mange flere - spørgsmål er på programmet, når Miljøpunkt Østerbro inviterer til hyggelig og inspirerende barselscafé for kommende og nybagte forældre i Kildevæld Kulturcenter.
Arrangementet henvender sig til kommende og nybagte fædre og mødre, eller andre med interesse for emnet. Baby er selvfølgelig meget velkommen.
Vi starter med oplæg om den bæredygtige børnefamilie. Kom og hør om genbrugskultur, kemi i hverdagen, moderne stofbleer m.m., og få mulighed for at dele dine egne erfaringer, holdninger, tvivl eller aha-oplevelser med andre nybagte forældre.
Bagefter åbner vi byttemarkedet, hvor du kan aflevere dine brugte sager og bytte dig til nyt genbrugsguld. Vi bytter børnetøj str. 0-6 år, graviditets- og ammetøj, samt legetøj og babyudstyr.
Hint! Det er en virkelig god anledning til at få ryddet up i skabe og skuffer, og samtidig forny dit barns garderobe - helt gratis og til gavn for miljøet.
Arrangementet er i samarbejde med Østerbro Bibliotekerne, er en del af projektet 'Det Vildt grønne Kildevæld' i Kildevæld Kulturcenter og støttet af Nordea-fonden.