Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

I Am Not Your Negro - James Baldwin

Film: Andre Film

Bio Møn Classic (speciel) i anledning af James Baldwins 100 års fødselsdag.

Oscar-nomineret og BAFTA-vinder, som på én gang er en film om racismens historie i USA og et portræt af den enestående afroamerikanske forfatter, borgerrettighedsaktivist og intellektuelle James Baldwin. Filmen tager udgangspunkt i James Baldwins aldrig færdiggjorte bogprojekt 'Remember This House' fra 1979, der skulle skildre USA's racistiske historie gennem James Baldwins personlige erindringer om tre af hans myrdede kammeraters liv: borgerrettighedsaktivisterne Medgar Evers, Malcolm X og Martin Luther King Jr. Politikens Kristoffer Hegnsvad gav 'I Am Not Your Negro' seks hjerter og kaldte filmen: "et mesterværk både i form og indhold".