Er plast en velsignelse eller en forbandelse? Dette spørgsmål har mange stillet sig på det sidste, og det bliver nu belyst i en ny "pop up - udstilling".
Plast er alle steder. Det er blevet nærmest umuligt at klare en dagligdag uden at komme i kontakt med plast. Sådan har det ikke altid været. Vores forgængere brugte træ, papir, glas og metal til mange af de ting, vi i dag bruger plast til. Plast kom ind i menneskers hverdag allerede fra midten af 1800-tallet, og særligt i tiden efter 2. verdenskrig er brugen af plast steget betragteligt. Derfor er plast også blev en del af vores fælles historie.
Vores fortid kan selvantænde
Hvor plast har gjort mange ting lettere i vores dagligdag, så er det blevet et problem, ikke kun for miljøet men også for museer og arkiver. Noget plast virker umuligt at nedbryde, mens andet plast er overraskende vanskelig at bevare for eftertiden. I de her år giver plasten derfor museer udfordringer, da de skal finde på nye metoder til at bevare plasten. Plast er nemlig ikke lavet til at vare evigt. Fremtidige generationer skal kunne opleve, hvordan vores hverdag så ud og sammenligne den med vores forgængeres og deres egen. Det kan blive en udfordring, når plasten forgår. Det vil efterlade et stort hul i vores fælles hukommelse, hvis filmarkiver af celluloid selvantænder, legetøj af PVC går i opløsning eller tøj af nylon bliver mørt og smuldrer.
PVC gav hårgelé, legetøj og sundhedsskadelige stoffer
PVC banede også vejen for et væld af hidtil usete produkter. I 1950'erne erstattede "vinyl" de sprøde lakplader på pladespillerne, mens der var PVC i den hårgelé, som punkerne brugte til at lave hanekam i 1980'erne. I dag kan du have PVC helt tæt på kroppen, hvis du har regntøj på, hopper i en hoppeborg eller får en blodtransfusion. Det var netop brugen af tilsætningsstoffer særligt i legetøj, som i slutningen af 1990'erne gav PVC et dårligt ry og efterhånden tvang industrien til at søge alternativer til sundhedsskadelige ftalater og miljøfarlige stoffer som bly og cadmium. Både produktion af PVC og dens deponering eller afbrænding er stadig belastende for miljøet.
Udstillingen sætter derfor fokus på plastens tveæggede historie, samt dens enorme betydning for mennesker og miljøet.
Døren til plastens historie åbner den 23. august
Den 23. august kl. 14 byder museet på et lille glas, mens museumsinspektør Tissel Lund Jacobsen fortæller om tilblivelsen af udstillingen. Alle er velkomne.
I perioden fra fredag den 23. august til søndag den 15. september kan du se udstillingen på Torvet i Faaborg. I denne periode opstillet Øhavsmuseet nemlig en særlig udstillingscontainer "Kulturarvsboksen" på Torvet.
Det er gratis at besøge udstillingen og den er åben alle dage kl. 8 - 21.
Udstilling skabt i fællesskab
Dette er den nyeste og sidste i udstillingsrækken "Fortiden i Fremtiden", et projekt med fem vandreudstillinger, som viser værdien af at kombinere naturvidenskab og historie. Udstillingerne er lavet i et samarbejde mellem Bevaringscenter Fyn, Museum Sydfyn, Marstal Søfartsmuseum, Øhavsmuseet, Østfyns Museer og Langelands Museum.
Plast er alle steder. Det er blevet nærmest umuligt at klare en dagligdag uden at komme i kontakt med plast. Sådan har det ikke altid været. Vores forgængere brugte træ, papir, glas og metal til mange af de ting, vi i dag bruger plast til. Plast kom ind i menneskers hverdag allerede fra midten af 1800-tallet, og særligt i tiden efter 2. verdenskrig er brugen af plast steget betragteligt. Derfor er plast også blev en del af vores fælles historie.
Vores fortid kan selvantænde
Hvor plast har gjort mange ting lettere i vores dagligdag, så er det blevet et problem, ikke kun for miljøet men også for museer og arkiver. Noget plast virker umuligt at nedbryde, mens andet plast er overraskende vanskelig at bevare for eftertiden. I de her år giver plasten derfor museer udfordringer, da de skal finde på nye metoder til at bevare plasten. Plast er nemlig ikke lavet til at vare evigt. Fremtidige generationer skal kunne opleve, hvordan vores hverdag så ud og sammenligne den med vores forgængeres og deres egen. Det kan blive en udfordring, når plasten forgår. Det vil efterlade et stort hul i vores fælles hukommelse, hvis filmarkiver af celluloid selvantænder, legetøj af PVC går i opløsning eller tøj af nylon bliver mørt og smuldrer.
PVC gav hårgelé, legetøj og sundhedsskadelige stoffer
PVC banede også vejen for et væld af hidtil usete produkter. I 1950'erne erstattede "vinyl" de sprøde lakplader på pladespillerne, mens der var PVC i den hårgelé, som punkerne brugte til at lave hanekam i 1980'erne. I dag kan du have PVC helt tæt på kroppen, hvis du har regntøj på, hopper i en hoppeborg eller får en blodtransfusion. Det var netop brugen af tilsætningsstoffer særligt i legetøj, som i slutningen af 1990'erne gav PVC et dårligt ry og efterhånden tvang industrien til at søge alternativer til sundhedsskadelige ftalater og miljøfarlige stoffer som bly og cadmium. Både produktion af PVC og dens deponering eller afbrænding er stadig belastende for miljøet.
Udstillingen sætter derfor fokus på plastens tveæggede historie, samt dens enorme betydning for mennesker og miljøet.
Døren til plastens historie åbner den 23. august
Den 23. august kl. 14 byder museet på et lille glas, mens museumsinspektør Tissel Lund Jacobsen fortæller om tilblivelsen af udstillingen. Alle er velkomne.
I perioden fra fredag den 23. august til søndag den 15. september kan du se udstillingen på Torvet i Faaborg. I denne periode opstillet Øhavsmuseet nemlig en særlig udstillingscontainer "Kulturarvsboksen" på Torvet.
Det er gratis at besøge udstillingen og den er åben alle dage kl. 8 - 21.
Udstilling skabt i fællesskab
Dette er den nyeste og sidste i udstillingsrækken "Fortiden i Fremtiden", et projekt med fem vandreudstillinger, som viser værdien af at kombinere naturvidenskab og historie. Udstillingerne er lavet i et samarbejde mellem Bevaringscenter Fyn, Museum Sydfyn, Marstal Søfartsmuseum, Øhavsmuseet, Østfyns Museer og Langelands Museum.