Spring til indhold

Kål & Ko-minoen: Omegn og Venner serverer dansk grønt med friskost

Diverse: Gastronomi

Som en del af Copenhagen Cookings Kål & Ko-rute, serverer Omegn & Venner en lækker kombination af sæsonens friske, danske grøntsager i skøn harmoni med friskost fra Søtofte Mejeri. Menuen kan derfor ændrer sig alt efter, hvad der er i sæson.

Menuen købes på stedet direkte hos restauranten

Udover Omegn & Venner, kan du også opleve en række andre restauranter som en del af Kål & Ko-minoen:

Din vært
Omegn & Venner er ikke en restaurant. Det er ikke en vinbar. Det er heller ikke et supermarked. Omegn & Venner er et sted, der gror på en bund af vildtvoksende glæde for mad, drikkevarer og fødevarer. Det sted, hvor du kan stille den lille eller store sult og tørst - dér hvor du går hen, når du vil gå på opdagelse i de super dedikerede små danske og nordiske fødevareproducenters udvalg af kød, mejeriprodukter, brød og drikkevarer. Dér du går hen for at få den stemning af landhandel, som mange madører jagter om sommeren og længes efter om vinteren. Dér du går hen, hvis du er kvalitets- og klimabevidst og kun vil købe det, du har brug for, mens du støtter mindre og større iværksættere. Mange gode fester er startet i køkkenet - men de kan også starte i Omegn & Venner, for vi elsker gæster.
Velkommen hos Omegn & Venner!

Instagram

En del af Kål & Ko
Eventet er en del af Kål & Ko, der er en del af Copenhagen Cookings program både på festivalpladsen og det generelle program. Kål & Ko har til formål at inspirere publikum til at bruge mejeri i det grønne køkken og udforske, hvordan mejeri kan bidrage med masser af masser og nuancer, når man laver retter med grønt og bælgfrugter.

Trine Krebs er moderator og hun inviterer forskellige kokke og madpersoner på scenen til indslag af 45-minutters varighed. Kokken laver mad med en sæson-råvare, og Trine Krebs og publikum spørger, lytter og smager på herlighederne fra Kål & Ko-scenen. Du kan forvente at gå fra indslaget med gode tips og tricks til det hjemlige grønne køkken.

Kom og se på, lyt, stil spørgsmål og nyd kokkens grønne frembringelser.

Kål & Ko-projektet er støttet af 'Mælkeafgiftsfonden'.

Kål i fokus
Årets hovednavn på Copenhagen Cooking 2024 er kålen, og under overskriften Kålkærlighed får den en ubestridt hovedrolle i ambitionen om at gøre denne alsidige grøntsag endnu mere attraktiv.

Kålen er nemlig fuld af smag, økonomisk overkommelig, mættende, sprudlende af sundhed og både god for kroppen og klimaet - og så trives den i vores lokale klima. Se alle madevents med kålen i fokus her og køb årets kålplakat af Pine Cone Project her.

Læs mere om Årets hovednavn her

Danske Auberginer & Bønner - Friskost fra Søtofte Mejeri

Menuen købes direkte af restauranten. Det anbefales, at du bestiller bord i god tid, da der er stor efterspørgsel på pladser hos Selma.