Spring til indhold

Forårskoncert med De 3 fløjter

Diverse: Andet

Uropførelse og klassiske perler Søndag d. 23. marts kl. 16.00 afholder Ry kirke forårskoncert med ensemblet De 3 Fløjter Ry kirke danner denne søndag eftermiddag rammen om en koncert, der præsenterer Steve Dobrogosz inspirerende fortolkninger af nogle af.

Den klassiske musiks mest elskede temaer. Arrangementerne er eksklusivt arrangeret direkte til den succesfulde fløjtetrio De 3 Fløjter, med Birgit Sofia Kjær på alt- tværfløjte, Birgitte Farsø Moos på den sjældne og imponerende bas-tværfløjte og Susanne Klausen på tværfløjte. Trioens særkende er netop kombinationen af de forskellige tværfløjtetyper, der tilsammen åbner for et nærværende og velklingende rum. De dybe fløjlsbløde toner fra basfløjten blander sig med den varme klang fra altfløjten og øverst fletter den lyse fløjte sine sprøde triller ind i musikken. På programmet denne eftermiddag er "From suite in B-minor" af J.S. Bach, "Peer Gynt Suit"e af E. Grieg, "Magis Flute Suite" af W.A. Mozart "Gammel Fäbodpsalm fra Dalarna" af O. Lindberg og ikke mindst en UR-opførelse af "The Best of Opera". Med de forskellige fløjtetyper i sving har De 3 fløjters hus-arrangør Steve Dobrogosz skabt nogle eventyrlige arrangementer, der sætter de kendte klassikere i et nyt legende lys. De 3 Fløjter gør meget ud af at præsentere værkerne i en levende, humoristisk og hjertelig atmosfære ofte med lidt skæve, sjove, smukke eller underfundige historier om komponisterne. Fri entré.