Spring til indhold

Tivoli Jazzpris 2024

Musik: Jazz

Til Tivoli Jazzpris hyldes musikerne på den danske jazzscene. Fem priser med tilhørende legater skal uddeles, og hver prismodtager kan opleves live i samspil med Tivolis Salonorkester anført af kapelmester Peter Jensen.

Jazzjournalist og vært på P8 Jazz, Naya Buric, er aftenens vært og sørger for at guide os kyndigt igennem en fantastisk aften med prisuddelinger, fortællinger fra jazzens verden og koncerter.

Efter prisuddelingen i Glassalen byder aftenen på ægte jazzjam i Tivolis smukke Jubilæumshave.

I år uddeles følgende priser:

Årets Nybrud (Bevilget af William Demant Fonden) Årets Formidler (Bevilget af William Demant Fonden) Rene Daugaard Legatet Årets Inspirator (Bevilget af Beckett Fonden) Børnejazzprisen

Følg med her på siden og på jazzdanmark.dk for afsløring af prismodtagere, der kan opleves på scenen til prisuddelingen. Det bliver en unik aften i Tivoli, hvor jazzmusikken hyldes og fejres i fantastiske omgivelser.

Tivoli Jazzpris har været uddelt som en enkeltpris årligt siden 2020. Siden 2023 har Tivoli samarbejdet med JazzDanmark, hvor der er blevet uddelt en større vifte af priser.

JazzDanmark er en non-profit genreorganisation, der arbejder for at fremme kendskabet til jazz i Danmark og dansk jazz i udlandet. De støttes af Statens Kunstfond og private fonde.