Spring til indhold

Fortællinger ved Solnedgang

Teater: Skuespil

Den 27. september spiller vi bordrollespil ude i Mollup skov for børn og unge i alderen 11-17 år. Bordrollespil er når man sidder sammen rundt om et bord, et bål eller en træstub og indtager forskellige roller.

Med disse roller fortællinger man så sammen en fortælling i en fiktionelt univers. Det kunne være helte i dungeons and Dragons, magikere på en skole eller overlevende i en zombieapokalypse.

Der vil blive lavet vegetarisk mad over bål, vi vil spille nogle forskellige bordrollespil, og så slutter vi aftenen af men skumfiduser og fortællinger om bålet.

Derudover har vi ca.12 overnatningspladser, hvis man vil sove i et shelter eller i et telt med de andre deltagere.

For dem, der ikke sover til arrangementet, så forvent at hente dem igen omkring klokken 22-23. Der er vi færdige med spillene og har også nået at lave et par skumfiduser. For dem der overnatter, forventer vi, at man senest er hentet klokken 10, efter vi har ryddet op efter os selv

GPS koordinatorne er 56°12'22.5"N 10°12'09.6"E
Den tætteste adresse er Langengevej 133, 8240 Risskov

Læs mere om Elysion, der er foreningen bag arrangementet her:

https://elysionrollespil.dk/

Læs mere om Magisk Skole Aarhus, hvor du kan læse om Elysions andre børne- og ungdomsaktiviteter: https://denmagiskeskoleaarhus.dk/

Hvis I har spørgsmål, kan i kontakte os på:
Mail. denmagiskeskole@elysionrollespil.dk
Tlf. 30282623.