Spring til indhold
Arkiv: Overstået event

Lever flagermus af menneskeblod?

Diverse: Andet

Flagermustur i Thingbæk Kalkminer for modige børn og deres voksne.

Kom med ind under jorden til en tur i flagermusenes fascinerende verden. Med lommelygte og alle dine sanser skal du på jagt efter flagermus, som sover vintersøvn i minerne.

På turen får du en masse at vide om de eneste pattedyr i verden, der kan flyve. Du hører også lidt om de mange flagermusehistorier, som er mere fantasi end fakta.

Der falder nok også et par historier af om skulpturerne i minerne. Mød fx kæmpetyren og "Bakkens ånd", som har fundet en slange med tre hoveder.

Derefter skal du i gang med at tælle alle de flagermus, du kan spotte på loftet, på minevæggene og i kalkens revner og sprækker. For indsatsen får du et diplom som bevis på, at du er en dygtig flagermusjæger.

Billetten giver adgang til turen og til hele Rebildcentret hele dagen.