Spring til indhold

Historisk højskolehold - Danmark og Europa

Diverse: Foredrag

14 foredrag og 2 udflugter. Historisk Højskole er - som navnet siger - en perlerække af fortællinger om historiske personer, hændelser og så meget andet.

Fortælleren er specialist på sit felt og i løbet af sæsonen møder vi mange fortællere. Glæd dig til at høre om bl.a. Kaliffen og ISIS, Tysklands aktuelle politiske landskab og at møde Albert Speers barnebarn og meget mere.

2024 er 75-året for den tyske grundlov, som vi markerer ved at komme rundt om Tyskland fra flere sider. I 2024 er det 80 år siden Kaj Munk blev likvideret. Derfor besøger vi hans præstegård i Vedersø. I 2024 er det 500 år siden Martin Luther blev gift med Katarina von Bora. Hun kommer på besøg på højskolen... Vi har lyttet til tilbagemeldingerne og efterkommet en del ønsker og forslag; f.eks. Jørn Buch med 5 fortællinger med udgangspunkt i 1848 - og turen til Flensborg i efteråret, der følger op på seneste sæsons foredrag. Det bliver et godt år igen på Historisk Højskole - sammen med dig.

Højskoleprogrammet

Der tages forbehold for ændringer og justeringer i programmet.

Medlemskabet af Historisk Højskole 2024-2025 er personligt. Medlemskabet giver adgang til Historisk Højskoles foredrag - og til udflugterne - og kan ikke overdrages til andre.

Hent og se programmet som PDF-fil for 2024-2025.

11. september

Boom i skønlitteraturen i grænselandet

v/ Hans-Christian Davidsen

Efter årtusindskiftet og især i perioden fra 2010 til 2020 er der sket et boom i udgivelsen af skønlitteratur der tager afsæt i det dansk-tyske grænseland. Med baggrund i en større artikel fortælles der om den bunke af spændende romaner, der tager afsæt i Sønderjyllands og Sydslesvigs omtumlede historie: Krigen i 1864, Sønderjylland under tysk herredømme, Genforeningen i 1920, de to verdenskrige og de nationale mindretal på begge sider af grænsen.

18. september

Udflugt til Flensborg - nazisternes sidste tilflugtssted

v/ Hans-Christian Davidsen

Vi kører fra Rødding direkte til Flensborg - med kaffe og morgenbrød undervejs - og møder Hans-Christian Davidsen, som tager os med på en gåtur rundt til nogle af nazisternes sidste tilflugtssteder, f.eks. Gestapo og nazi-senderen m.v. Vi holder frokostpause (mad og en drikkevare inkluderet) inden vi går ombord på bussen og kører ud i omegnen, f.eks. marinestation Mürwik (guiden forsøger at skaffe adgang indenfor).

Vi er tilbage i Flensborg ved kaffetid, hvor der bliver tid på egen hånd - inden vi sætter kursen mod Rødding.

Turen kan ses som en fortsættelse af efterårets fortælling om nazisternes sidste tilflugtssted og er programsat på baggrund af deltagernes udtalte ønsker.

Pris pr. person kr. 595

Pris for ikke-medlemmer af Historisk Højskole 2024-2025 kommer senere (forudsætter at der er ledige pladser, når deltagerne på Historisk Højskole har tilmeldt sig)

2. oktober

Vort vestlige demokrati

v/ Leo Schmidt

Tro og tillid - den vestlige kulturs fødsel og udvikling - med udgangspunkt i en rejse med sejlbåden Galadriel. Udfaldet af krige i middelhavsområdet har haft afgørende betydning for udviklingen af vores vestlige kultur. På Athens Akropolis lægger videnskabsmænd og filosoffer grunde til vor vestlige kultur. Ord bliver magt. Demokratiet bliver ført. Langs Europas kyster har krige i nyere tid ændret historiens gang. Til sidst bindes de historiske tråde sammen til et nutidsbillede med et blik på, hvad fremtiden kan bringe. Glæd dig til de flotte billeder.

23. oktober

1848 - Palermo og Savoyen

v/ Jørn Buch

Efter den store franske revolution i 1789 med de efterfølgende Napoleonskrige fik man en meget konservativ periode fra 1814/15 til 1848. Revolutionerne startede i 1848 i Palermo på Sicilien og bredte sig til de fleste europæiske lande og større byer. Borgerskabet ønskede demokrati og indflydelse overfor den enevældige fyrste med tilhørende adel.

6. november

1848 - Paris og Napoleon

v/ Jørn Buch

Revolutionerne breder sig - og når bl.a. til Paris. Borgerskabets ønske om demokrati overfor kongen og adelen blev slået ned med vold og mange dræbte. Men kimen var lagt til et demokrati... I Paris endte det med et kejserdømme under Napoleon III. Den første præsident var nevø til den store Napoleon og drømte om at fortsætte i sin berømte onkels spor. Så kom den fransk-tyske krig i 1870. Kejserdømmet blev starten på den franske overklasses Belle Epoque.

20. november

Kaliffen kommer... ISIS flytter ind

v/ Jan Tvernø

Kontrasternes Syrien efter det arabiske forår. Syrien er kontrasternes land, og jeg blev meget overrasket under min rejse. Der er ekstrem forskel på de smarte caféer i Damaskus og ruinhobene i Homs og Palmyra. Umiddelbart tænker man, at Syrien er et strengt muslimsk samfund, men 10% af befolkningen er praktiserende kristne. Du hører bl.a. om en frafalden ISIS-soldat i et område af landet, som regeringen endnu ikke kontrollerer.

27. november

Barnebarn af en topnazist

v/ Moritz Schramm

Den tyske historie påvirker stadig mange tyskere, selv mere end 70 år efter Anden Verdenskrigs afslutning. Med afsæt i sin familiebaggrund som barnebarn af Hitlers arkitekt og rustningsminister Albert Speer giver Moritz Schramm i foredraget en personlig fortælling om den tyske efterkrigshistorie, om arven fra nationalsocialismen, og hvad vi fortsat kan lære af historien.

4. december

Julens melodier og fortællinger - en musikalsk rejse med afstikkere

v/ Jazz Med To

I "Julens melodier og fortællinger" tager vi på en musikalsk rejse til de klassiske julemelodier og melodier med afstikkere til blandt andet Kai Normann Andersen, Aage Stentoft og Louis Armstrong. Hør blandt andet Glade jul, White Christmas, Det kimer nu, Ave Maria, Når du ser et stjerneskud, Der er noget i luften, Musens Sang, Månestrålen, What a Wonderful World og mange flere. Historier om julen og om musikken. Søren Peter Frøsig spiller trompet og synger, og sammen med sin pianist vil han skabe de skønneste julestemning.

8. januar

Katharina von Bora - 500 året for ægteskabet med Martin Luther

v/ Theresia Treschow-Kühl

Theresia Treschow-Kühl optræder som Katharina von Bora i en kopi af hendes dragt, kendt fra maleren Lucas Cranachs maleri. Da Katharina von Bora i 1523 flygtede fra klosterlivet til Wittenberg, anede hun ikke, at hun skulle blive en af reformationens mest kendte kvinder. Katharina von Bora var en kompetent og selvstændig kvinde, hendes mand Martin Luther kaldte hende "Herr Käte", for at understrege hendes dygtighed i forretninger. Mødet med Katharina von Bora giver et indblik i et helt unikt liv, og er mødet mellem middelalderens Europa og den nye tid med reformation.

22. januar

El Dorado - landet af guld

v/ Jan Tvernø

Simón Bolívar var på en dannelsesrejse til Europa og blev inspireret af ideerne, som Den Franske Revolution genererede. Han rejste tilbage til Sydamerika netop som Den Spanske Frihedskrig startede i 1808, og indledte sammen med argentinske José San Martin en langvarig kampagne for de sydamerikanske landes selvstændighed. Inden Simon rejste til Europa, havde han svært ved at forestille sig, at han skulle stå i spidsen for Sydamerikas afkolonisering og få en politisk ideologi og et land opkaldt efter sig.

5. februar

Kampen om midten? Tysklands aktuelle politiske landskab

v/ Moritz Schramm

Krigen i Ukraine har udfordret Tysklands udenrigs- og sikkerhedspolitik, tysk industri skal gøres parat til den grønne omstilling, og landet hælder voldsomt bagefter i forhold til digitaliseringen. Det højrepopulistiske parti Alternative für Deutschland (AfD) har skabt furore i det politiske Tyskland, hvor nogle iagttagere sågar mener, at det tyske demokrati er truet. Du hører om den aktuelle udviklinger i Tyskland, hvor man må inddrage de historiske og politiske udviklinger de seneste årtier.

19. februar

1848 - Wien, Prag og Budapest

v/ Jørn Buch

Revolutionen, som startede i Palermo på Sicilien, bredte sig til bl.a. Wien, Prag og Budapest. Med vold og mange dræbte blev oprøret slået ned - men kimen til et demokrati og opløsning af det multietniske habsburgske rige med de mange nationaliteter var lagt. Uroen radikaliserede den demokratiske bevægelse i Wien, som bl.a. førte til offentlig hængning af en minister. Demokraterne var selv blevet til bødler.

5. marts

1848 - revolutionsåret i Berlin

v/ Jørn Buch

Året, hvor tyskerne var på vej mod demokrati med Frankfurter-parlamentet.

Revolutionerne havde bredt sig til Prøjsen under Det tyske Forbund. Broderskabet ønskede demokrati og indflydelse overfor den enevældige, prøjsiske konge. Trods mange dræbte kom man nærmere en samling af de mange tyske stater til et fælles Tyskland.

I Berlin ønskede man blot en forfatning i Prøjsen - men oprøret i de andre tyske stater trak mod et fælles tysk rige. Det førte til den fælles tyske forfatningsgivende forsamling med parlamentet i Frankfurt 1848-49. Et demokratisk, samlet Tyskland. Det fortrød fyrsterne... men et Tyskland, samlet på et demokratisk grundlag, ville afgørende have ændret Europas historie.

19. marts

1848 - Danmark, borgerkrig og Grundlov

v/ Jørn Buch

Ånden for '48 fortæller om den store, nationale begejstring, som fejede hen over Danmark, da danskerne i 1848 blev lovet en fri og demokratisk forfatning, som skulle gælde til Eideren. Men samtidig blev der skabt en slesvig-holstensk stat med en forfatning, der skulle gælde for Holsten og Sønderjylland op til Kongeåen. Så begge parter gjorde krav på Sønderjylland/Slesvig. Danmark blev af stormagterne pålagt at fastholde den multietniske Helstat, hvor Grundloven kun gjaldt i kongeriget og ikke i Sønderjylland. Resultatet af treårskrigen - den 1. slesvigske krig - blev den danske Grundlov fra 5. juni 1849... og skabte forudsætningerne for krigen i 1864.

2. april

Kaj Munk - præsten fra Vedersø

v/ Jørn Buch

Dansk forfatter og stridbar debattør.

Kaj Munk blev født i 1898 i Maribo og døde i januar 1944, da han fejt blev skudt af den tyske bande Petersgruppen som et clearingmord. Kaj Munks korte liv blev derfor præget at det drama, som han selv skrev om i sine teaterstykker. Kaj Munk blev uddannet teolog og præst i 1924, hvor han straks fik ansættelse i Vedersø, og hvor han fortsatte med at være indtil mordet på ham på Hørbylunde Bakke den 4. januar 1944.

Kaj Munk havde allerede som ung studerende givet udtryk for ønsket om at kunne modtage martyriets stedsegrønne krans. Han var idealisten, som troede på enerens ret i modsætning til massen. Derfor troede han aldrig på demokratiet, han troede på den stærke mand, og så i mange år Mussolini, som sit ideal. Det ændredes med hans jødelove i 1938, som fik Kaj Munk til skrive et åbent brev til Mussolini. Og med Danmarks Besættelse blev han en ivrig talsmand mod den Hitler, som han hidtil havde beundret.

Foredraget er en slags optakt til Historisk Højskoles udflugt til Kaj Munks præstegård i april.

9. april

Strandingsmuseum St. George - og Kaj Munks præstegård

v/ Brian Bøglund

Vi kører fra Rødding til Thorsminde mens vi nyder vores medbragte morgenbrød og kaffe. På kanten af havet - i rammerne af prisvindende arkitektur og med stemningsfulde udstillinger - fortæller Strandingsmuseum St. George dramatiske historier om de tusindvis af strandinger på den farlige jyske vestkyst og om befolkningens møde med søfolk fra hele verden. Følg de to engelske linjeskibe HMS St. George og HMS Defence på deres sidste rejse frem til forlisene ved Thorsminde i julen 1811, hvor ca. 1.400 mennesker omkom. Vi får en guidet omvisning i udstillingen. Derefter er det tid til frokost (inklusive) inden vi sætter kursen mod Vedersø og Kaj Munks præstegård. Også her får vi en guidet rundvisning på præstegården - og kaffe og dagens kage (inklusive). Lige præcis hér, hvor du placerer dine fodspor, har Kaj Munk også placeret sine.

Pris pr. person kr. 695

Pris for ikke-medlemmer af Historisk Højskole 2024-2025 kommer senere (forudsætter at der er ledige pladser, når deltagerne på Historisk Højskole har tilmeldt sig)

Tidspunkter og ruter og indhold er vejledende og afhænger af mange ting, som først afklares, når vi er tæt på afgang.

Man skal være selvhjulpen for at kunne deltage på turene.

Underviser: Mads Witt
Hold: 2420400.