Spring til indhold

Sangaften: Fyld dit hjerte med musik

Musik: Gospel/Kor/Fællessang

Er du til sensommersange og historiske klange, så kig forbi til en sangaften med vores lokale trio. Peter leder os sikkert gennem aftenens sange fra klaveret, mens Jens Erik og Birgitte synger for.

Har du en yndlingssang blandt Højskolesangbogens sensommersange eller en favorit fra afsnittet med historiske sange, så mød op og syng den sammen med andre
sangglade mennesker.

Sensommersangene indfanger essensen af den danske natur i overgangen fra sommeren til efterår. Klare intense farver og eftertænksom stemning smyger sig om os, når vi i fællesskab synger sange om den blå himmel, de røde æbler og en høstlig brusen over de gyldne marker.

Efter pausen kaster vi os over sangene under temaet: Historien. Vi lægger ud med 'Drømte mig en drøm i nat' som er en af de ældste danske sange, der er overleveret på skrift. Måske forsætter vi med en patriotisk kongesang eller
en protestsang fyldt med stærke billeder. Valget er dit!

Der kan købes kaffe/te og kage i pausen.

Arrangeret i samarbejde med Ubberud-Ravnebjerg Kirker.